torsdag den 25. juli 2013

3 ting du overser i din jobsøgning



af Birgit Ziegler Kornum

I dag har holdet haft besøg af Susan S. Christensen, Business & Live Coach & karriererådgiver (tidl. headhunter), som brillerede med et foredrag om ”3 ting du overser i din jobsøgning”. Hendes pointe var, at passion, deadline og resultater ofte er noget man som jobsøger ikke sørger for at holde fokus på. Der var gode tips og øvelser med på vejen og holdet takker for et godt indlæg.
Et interessant emne måtte vi undvære – nemlig hesten. I sin virksomhed anvender Susan heste til træning i kropssprog. Heste har den egenskab, at de ikke tænker på dagen i går eller i morgen – men forholder sig til en persons kropssprog her og nu. Det skulle efter sigende være en god øvelse at få aflæst sit kropssprog af en hest og give en god træning i at være til stede i nuet. Selvom vi ikke fik det med, var det rigtig interessant at høre om og gav stof til eftertanke. Skulle nogen få lyst til at prøve kan man tilmelde sig og besøge Susan i Sorø.

For mit eget vedkommende var det min første dag på holdet. En tålmodig sjæl gennemgik de mest basale kommunikationsplatforme - og jeg blev i det hele taget godt imod og glæder mig til det videre forløb.

Uhmm…til frokost var der fantastik hjemmebagt rugbrød.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar