Blog d. 29. august 2013 af Kirsten Carter
Foredraget ”Hvad kan du bruge det til, når du kender din
type?” handlede om de mange forskellige ”typer af typer”, vi hver især består af.
I første omgang var det emner, som de fleste nok havde hørt
om før, men alligevel formåede Susan, at fortælle om det på en sådan måde, at
det blev set i et helt nyt lys.
Susan havde valgt at fokusere på de forskellige typer lidt
bredere end de sædvanlige personlighedstest, og tog især udgangspunkt i:
- introvert vs. ekstrovert
- nej-menneske vs. ja-menneske
- samt særlig sensitivite
- nej-menneske vs. ja-menneske
- samt særlig sensitivite
Hvordan henter du energi eller hvad dræner dig for energi?
Er du er introvert eller ekstrovert og hvad betyder det egentligt? Hvordan kan nej/ja
mennesker supplere hinanden, når den ene er for skeptisk/kritisk og den anden
måske for naiv/åben? Hvor mange procent af befolkningen vurderes de forskellige
typer at udgøre? Er du særlig sensitiv på mere end et område, f.eks. fysisk,
personlig, social, ideologisk, spirituel?
Vi kom også ind på de mange forskellige test der findes, når
vi søger job. Hvad testes og hvorfor tester vi og hvad kan vi bruge det til?
Hvordan kan vi hjælpe og supplere hinanden? Hvordan bliver
vi bedre til at kommunikere? Mulighederne er mange og det var et super
spændende foredrag, hvor vi var meget engagerede, der blev både grint højt og
spurgt meget ind til Susans oplæg. Vi blev lidt klogere på os selv og andre
typer og det gav en større forståelse og lyst til at vide endnu mere.
Endnu engang er vi blevet beriget med en super god
foredragsholder. I kan læse mere om Susan på hendes hjemmeside: http://www.skottegaard.dk/ og vi siger
tusind tak for et inspirerende foredrag.