tirsdag den 6. august 2013

Gør det ondt, når du betaler? – så snup et stykke mørk chokolade.



”Godmorgen og velkommen – værsgo ta’ et stykke chokolade” Klokken er 09:00 i iværksætterlokalerne på Valby Tag. Direktør Peter Juel Andersen fra www.Jobvejen.com byder velkommen og sender et fad rundt med mørk chokolade. Hvorfor vi lige skal have mørk chokolade til morgenmad, er der en helt naturlig forklaring på. Vi bliver simpelthen gladere af det. Det og meget mere fortæller Peter om i sit fremragende foredrag om neurosalg – om det at kende hjernens funktioner, når det handler om at skabe tillid og tryghed.
Blandt andet udløser lykkehormonet oxytocin i hjernen tillid mellem mennesker. Faktisk er det sådan, at bare det at være sammen med andre mennesker udløser stoffet oxytocin. I både en købs- og salgssituation kan det være nyttigt at kende til denne proces.

Peter kommer også ind på, hvornår det gør ondt, at betale. Er det måske behageligt, at betale for parkering? Man går på restaurant, men synes måske ikke, at besøget var prisen værd, når regningen skal betales. Så er det, det gør ”ondt på pengepungen” – det man også inden for neurosalg kalder ”Bying Pain”.
En metode til at arbejde med hjernen, skabe lykkefølelse og hindre smerte er blandt andet at anvende mad. F.eks. har chokolade den egenskab, at det fremkalder en lykkerus. Skal man etablere en god stemning og opbygge tillid - f.eks. for at skabe et salg, er det godt at kende metoderne fra neurosalg. En god stemning er nu engang det bedste fundament for, at et salg bliver vellykket. 
Holdet fra Refshaleøen takker for et glimrende foredrag, som der blev lyttet til med glæde – og hvem ved …. måske en glæde, der var godt hjulpet på vej af kakaobønnens narkotiske egenskaber.

Af Birgitte Kornum

Ingen kommentarer:

Send en kommentar