tirsdag den 13. august 2013

Verdens bedste



Skrevet d. 13. august, Kirsten Carter

Verdens bedste - Intet mindre kan gøre det.
Et ord der fanger din opmærksom, et billede der siger mere end tusind ord og en udstråling der skinner om kap med solen. JA, jeg tror vi oplevede det hele i dag.
Vi fik nemlig besøg af Lise Bartels Christensen, fra Bartell +co., hun var fantastisk. Jeg ved, at jeg ikke kun skriver på egne vegne, når jeg siger alle fik noget brugbart med hjem i dag. Sikkert også meget mere end vi måske havde forventet. 

Fra det øjeblik Lise trådte ind i lokalet, med sit brækkede ben og 2 krykker, og med tonsvis af materiale, der skete der virkelig noget i rummet. Så meget aktivitet, så meget positivt fælleskab og lærdom der blev skabt på blot 3 timer, det var/er imponerende.

8 aktive og observerende deltagere, der både gav - og fik mange ”gaver” som Lise kaldte det, en super fed oplevelse. Vi lærte så meget mere om os selv og hinanden. Hvilke sinaler vi sender og hvordan de modtages.

Vi har været meget privilegeret i dette projekt og har haft mange super super gode eksterne konsulenter på besøg - i dag kom endnu en. Måske var vi begyndt at tro på, ”vi ved det, vi har hørt det og vi kan det hele”. Det tror jeg har ændret sig efter dagens besøg. 

Nu ved vi også, at vi altid kan blive lidt bedre, at det er en væremåde, en livsstil der med fælles hjælp er godt for både ”dig og mig”. At vi alle er lidt mere opmærksomme på de signaler vi udtrykker, både i tale og med hele kroppen. På den måde bliver vi bedre til at kommunikere og lever 10 år længere - bare spørg Lise. 

Den 27. august kommer Lise igen, og vi har fået hjemmeopgaver for, så følg med og se hvordan det går, måske kan DU også lære noget.
    

Ingen kommentarer:

Send en kommentar